Pekingese

Har man kastet sin kærlighed på Pekingeseren, er der flere ting at tage hensyn til, når man skal købe hvalp eller voksen hund, idet Pekingeseren i sin bygning er ”unaturlig” i forhold til andre racer.

Hovedet skal være stort og bredt, - skallen bred og flad. – Øjnene skal sidde langt fra hinanden være store runde og mørke – dominerende men absolut ikke fremstående. Næsen skal være kort og bred med store næsebord, der er godt åbne. - Tænder og tunge må ikke ses. – Halsen skal være kort og kraftig, - hvis dette er i orden, er der absolut ikke åndedræts besvær, som enkelte med en brist for forståelse for racens unike anatomi ynder at hævde.

Racen er jo som bekendt unik ved sin rullende gang. Rulningen fortil forårsages af den brede godt udviklede brystkasse, som også giver den karakteristiske pæreformede krop. – Forparten med dens meget kraftige benstamme, hvor forbensknoglerne skal være let buede, skuldrene faste, - forpoterne skal være let udaddrejede, - ryggen skal være lige. Denne speciale frontkonstruktion i kombination med de ret tæt placerede bagben, som er noget lettere bygget, men som dog skal være velvinklede giver racen dens helt speciale rullende gang.

Hvis jeg yderlig skulle præsentere denne lille fantastiske hund, ville det blive sådan. Pekingesere er kærlige, selvstændige, intelligente, livlige og ofte meget smukke. Det er en race, man med stor fornøjelse kan have såvel som enehund som i flok, jeg har set meget varme venskaber hundene i mellem. En Pekingeser kan faktisk ikke få for meget kærlighed og kontakt, jo mere man tager sig af den des gladere og friere bliver den, og det er jo det, vi alle gerne vil have en glad og harmonisk Pekingeser.

En Pekingeser kan sagtens gå, men den skal naturligvis have lov til at gå i sit ”eget tempo”, som er noget langsommere end de øvrige racers. Når Pekingeseren har den korrekte bygning med fasthed, god vinkling i skulder og bagparti uden for slappe led og muskler opnås denne racetypiske bygning og den der igennem speciale gangart.

Perioderne, der ud fra et indlærings og tilpasnings synspunkt er overordentligt betydningsfulde for hvalpen er tiden fra 3 til 13 ugers alderen, som kaldes socialiseringsperioden, men en absolut ligeså vigtig periode er tiden fra 5 måneder til 9-10 måneder ja helt op til et år. I løbet af den første periode afgøres det, hvem der bliver hvalpens nærmeste ”samfundsmæssige ven”, og om den overhovedet vil kunne etablere sociale relationer på et senere tidspunkt. Det afgøres altså også, hvor tæt dens forhold til mennesker vil blive, og hvor godt den vil lære at ”forstå” ham eller hende. I løbet af den anden periode som utrolig mange mennesker overser, er det derfor tit det går galt. Her opstår nemlig hvad jeg så vil kalde socialskræk og miljøskræk.

Hvalpen er nemlig i denne alder meget bevidst om hvad den oplever eller ikke oplever, for det er tit det der går galt den oplever ingen ting. Hvalpen er blevet større og noget mere tidskrævende, men den skal nu til at udvide og stabilisere sin allerede erhvervede viden om tilværelsens alsidighed, og det er her at mennesker ofte svigter. – Manglende menneskelig kontakt = usikker i forhold til mennesker, og manglende oplevelser med omgivelserne = miljøskræk.

Hunde, og det gælder alle racer, er følsomme væsener, der har behov for et stabilt forhold til mennesker for ikke selv at lide psykiskskade, og meget tyder på, at hundene ikke altid får deres behov dækket i samværet med mennesker. – Det stigende antal dyrepsykologer i snart alle byer taler deres tydelige sprog. Men hunde er ikke bare nogle små maskiner, som en gang imellem kan få deres mere eller mindre defekte indre liv repareret af ”mekanikeren” / psykologen, - tænk over det.


Japanese-Chin

Er kærligheden rettet mod Japanese racen, er det følgende ting man skal være opmærksom på.

En Japanese er lettere af bygning og mere højbenet end en pekingeser, men den har det samme relativt store hoved med store mørke øjne, næsen skal ligge på linie med øjnene, og den skal have hvide stærke tænder.

Japanese er en lille kvadratisk bygget hund med temmelig kort hals. Brystet skal være moderat i brede og dybde. Ryggen er lige og kort. På en Japanese er benstammen fintbygget med lige forben og moderat vinklede bagben, den har harepoter der ønskes dækket af frynser. Halen bæres op over ryggen. Pelsen er silkeagtig og hele kroppen er beklædt med rigelig pels dog ikke ansigtet. Ører, hals, lår og hale har pelsrige faner.

En Japanese er en fintlemmet hund som bevæger sig elegant og yndefuldt med karakteristiske høje forbens løft og godt fraskub,- den flyder frem.

En Japanese er en venlig, livlig og elskelig lille hund der dog som andre hunde har brug for sin daglige motion for optimal trivsel, en Japanese kan faktisk gå ganske langt.

Perioden for socialisering, indlæring m.m. er naturligvis den samme for begge racer.

 

 

Tilbage

 


Copyright
Britta Ejsing & Favourite
-Design