|
Har
man kastet sin kærlighed på Pekingeseren, er
der flere ting at tage hensyn til, når man skal
købe hvalp eller voksen hund, idet Pekingeseren
i sin bygning er ”unaturlig” i forhold til
andre racer.
Hovedet
skal være stort og bredt, - skallen bred og
flad. – Øjnene skal sidde langt fra hinanden
være store runde og mørke – dominerende men absolut
ikke fremstående. Næsen skal være kort og
bred med store næsebord, der er godt åbne. - Tænder
og tunge må ikke ses. – Halsen skal være
kort og kraftig, - hvis dette er i orden, er der
absolut ikke åndedræts
besvær, som enkelte med en brist for forståelse
for racens unike anatomi ynder at hævde.
Racen
er jo som bekendt unik ved sin rullende gang.
Rulningen fortil forårsages af den brede godt
udviklede brystkasse, som også giver den
karakteristiske pæreformede krop. – Forparten
med dens meget kraftige benstamme, hvor
forbensknoglerne skal være let buede, skuldrene
faste, - forpoterne skal være let udaddrejede,
- ryggen skal være lige. Denne speciale
frontkonstruktion i kombination med de ret tæt
placerede bagben, som er noget lettere bygget,
men som dog skal være velvinklede giver racen
dens helt speciale rullende gang.
Hvis
jeg yderlig skulle præsentere denne lille
fantastiske hund, ville det blive sådan.
Pekingesere er kærlige, selvstændige,
intelligente, livlige og ofte meget smukke. Det
er en race, man med stor fornøjelse kan have
såvel som enehund som i flok, jeg har set meget
varme venskaber hundene i mellem. En Pekingeser kan faktisk ikke få for meget kærlighed
og kontakt, jo mere man tager sig af den des
gladere og friere bliver den, og det er jo det,
vi alle gerne vil have en glad og harmonisk Pekingeser.
En Pekingeser kan sagtens gå, men den skal
naturligvis have lov til at gå i sit ”eget
tempo”, som er noget langsommere end de øvrige
racers. Når Pekingeseren har den korrekte
bygning med fasthed, god vinkling i skulder og
bagparti uden for slappe led og muskler opnås
denne racetypiske bygning og den der igennem
speciale gangart.
Perioderne,
der ud fra et indlærings og tilpasnings
synspunkt er overordentligt betydningsfulde for
hvalpen er tiden fra 3
til 13 ugers alderen, som kaldes
socialiseringsperioden, men en absolut ligeså
vigtig periode er tiden fra 5
måneder
til 9-10 måneder ja helt op til et år. I løbet
af den første periode afgøres det, hvem der
bliver hvalpens nærmeste ”samfundsmæssige
ven”, og om den overhovedet vil kunne etablere
sociale relationer på et senere tidspunkt. Det
afgøres altså også, hvor tæt dens forhold
til mennesker vil blive, og hvor godt den vil lære
at ”forstå” ham eller hende. I løbet af
den anden periode som utrolig mange mennesker
overser, er det derfor tit det går galt. Her
opstår nemlig hvad jeg så vil kalde socialskræk
og miljøskræk.
Hvalpen er nemlig i denne alder meget bevidst om
hvad den oplever eller ikke oplever, for det er
tit det der går galt den oplever ingen ting. Hvalpen er blevet større og noget
mere tidskrævende, men den skal nu til at
udvide og stabilisere sin allerede erhvervede
viden om tilværelsens alsidighed, og det er her
at mennesker ofte svigter. – Manglende
menneskelig kontakt = usikker i forhold til
mennesker, og manglende oplevelser med
omgivelserne = miljøskræk.
Hunde, og det gælder alle
racer, er følsomme væsener, der har behov for
et stabilt forhold til mennesker for ikke selv
at lide psykiskskade, og meget tyder på, at
hundene ikke altid får deres behov dækket i
samværet med mennesker. – Det stigende antal
dyrepsykologer i snart alle byer taler deres
tydelige sprog. Men hunde er ikke bare nogle små
maskiner, som en gang imellem kan få deres mere
eller mindre defekte indre liv repareret af
”mekanikeren” / psykologen, - tænk over
det.
|
|
Er
kærligheden rettet mod Japanese racen, er det følgende
ting man skal være opmærksom på.
En
Japanese er lettere af bygning og mere højbenet end
en pekingeser, men den har det samme relativt store
hoved med store mørke øjne, næsen skal ligge på
linie med øjnene, og den skal have hvide stærke tænder.
Japanese
er en lille kvadratisk bygget hund med temmelig kort
hals. Brystet skal være moderat i brede og dybde.
Ryggen er lige og kort. På en Japanese er
benstammen fintbygget med lige forben og moderat
vinklede bagben, den har harepoter der ønskes dækket
af frynser. Halen bæres op over ryggen. Pelsen er
silkeagtig og hele kroppen er beklædt med rigelig
pels dog ikke ansigtet. Ører, hals, lår og hale
har pelsrige faner.
En
Japanese er en fintlemmet hund som bevæger sig
elegant og yndefuldt med karakteristiske høje
forbens løft og godt fraskub,- den flyder frem.
En
Japanese er en venlig, livlig og elskelig lille hund
der dog som andre hunde har brug for sin daglige
motion for optimal trivsel, en Japanese kan faktisk
gå ganske langt.
Perioden
for socialisering, indlæring m.m. er naturligvis
den samme for begge racer.
|