Formålet med denne nye side vil blive at sætte fokus på ting som efter vore mening gerne må nå frem til debat, eller den kan bruges til  orientering om ting vi bliver bekendt med, og som vi tror, at andre også kunne have glæde af at vide noget om.

___________________________________________________________________________________________________________________________

15/08-2010
Så kom medlemsbladet HUNDEN og der er slet ingen grænse for DKK´s tilfredshed med egen indsats på den netop overståede Verdenshundeudstilling. Jeg mener nu også, at det var et flot arrangement DKK havde fået stablet på benene, - men der er dog noget jeg ikke forstår. Hvordan kan det mon være, at det altid er så magtpålæggende for DKK formand at skrive om andre landes mangler, i det her tilfælde er det fra ringe parkerings forhold, til de propfulde indgange til udstillingshallerne ved de andre landes store arrangementer. Jeg deltager selv på mange af disse udstillinger, og har slet ikke disse oplevelser af arrangementerne.

Ole Staunskjær stod for bedømmelsen af de kun 43 Pekingeser der var tilmeldt Verdensudstillingen i Herning, og det gjorde han ganske fortræffeligt. Det blev Kennel Klerkshof ved Anita Klerks fra Holland der vandt de 3 ud af de 5 titler med eget opdræt, - ganske flot må jeg sige. Altså begge Juniorverdensvindere og Verdensvinder han, som endte med at blive Bedst i Racen gik til Holland. Verdensvinder tæven var opdrættet i Rusland men ejet af Ribniska Klofutar fra Slovenien.

De tre Pekingesere fra Holland var virkelig smukke og meget professionelt fremvist, - handling i verdensklasse. Nu er det så jeg spørger, hvor er billederne af disse fortræffelige hunde? Jeg har naturligvis søgt efter foto af junior og verdensvinderne i Pekingeser racen, men der findes ingen af disse. Når der på Wiegaardens 
hjemmesiden med de mange foto søges på pekingeser, ja så kommer der 4 foto, der er ganske uinteressante og dog, det ene er såmænd af udstillingsudvalgets formand med forklæde på, i gang med at børste egne hunde. Jeg mener det er en katastrofe, at der på denne hjemmeside findes foto af Marie Petersen iført børste forklæde, men på den selv samme hjemmeside findes der ikke et eneste af de verdensvindere der var i Pekingeser racen. Det kan godt være, at udstillerne selv skulle finde over til fotografering på Wiegaardens stand, men så har DKK i hvert fald her en mangel, for alle udstillerne har så ikke forstået dette.

Jeg havde nok forventet at der på DK's hjemmeside eller i medlemsbladet var kommet foto af alle verdensvinderne i de forskellige racer velvidende at det omhandler mange, men det er altså rigtig flot at stå med en verdens vinder i lige netop den race man opdrætter eller bare holder rigtig meget af, disse flotte hunde burde vi alle kunne se. Det helt perfekte vil jo så have været, hvis dommerne hver i sær havde kommenteret de verdensvindere de havde dømt. At blive gruppevinder eller bedst in show er noget ganske andet, her konkurrerer man jo med andre racer, - ikke fordi jeg på nogen måde ønsker at forringe vinderne af disse titler blot konstatere, at der er tale om to forskellige vindere.

___________________________________________________________________________________________________________________________

09/02-2010
Svend og jeg har efter nøje overvejelse bestemt os for, at jeg skriver og fortæller om den første klagesag, vi nogen sinde har været tæt på. Det gør vi, fordi vi på ingen måde har noget at skjule, og fordi vi som sælger i denne klagesag oplever, at vi absolut ingen rettigheder har, altså ud over at betale hvad køber har forlangt,   og det har vi så gjort.

Som udgangspunkt vil jeg nævne, at vores lille kennel i dag består af 5 hunde 2 pekingeser og 2 Japanese og sidst men ikke mindst en dejlig Japanese hvalp. Fra 2001 til og med 2009 altså 9 år, har vi opdrættet 16 hvalpe, ud af disse bor 3 her hos os, 11 er solgt til fantastiske mennesker, som vi holder meget af, og 2 er desværre døde. Til sammenligning kan jeg nævne, at en anden kennel over samme årrække har produceret 216 Japanese hvalpe, 42 Mops hvalpe og 5 af tredje race.

Vi har meget fin kontakt med de af vore hvalpe købere som har ønsket det, havde det også med den hvalps familie som klagen omhandler, derfor var forbavselsen også stor, da vi modtog en mail, at hvalpen på 7 1/2 måned skulle opereres den følgende tirsdag. Jeg ringede naturligvis op, og her fortælles det, at hvalpen har leget med en ældre hund, og efterfølgende er hvalpen begyndt at halte på sit højre bagben, dog ikke være end hvalpen både leger og hopper op, men da det ikke efter nogen få dage har fortaget sig søger familien dyrlæge. Dyrlægen vil straks operere hvalpen, hvilket vi er meget imod, da hvalpen aldrig tidligere har været halt på nogen af sine ben, men derimod fra samme dyreklinik op til flere gange er blevet erklæret for sund og rask, (har været på dyreklinikken i forbindelse med vaccinationer, negleklip og almen sundhedstjek) ja, så sendt som 16 dage inden denne hændelse vises hvalpen frem på hele dyreklinikken som sund og rask.

Som sælger ønsker vi naturligvis ikke at løbe fra vores ansvar, men mener også at hvis vi skal være med til at betale, så må vi også have nogle rettigheder, så jeg foreslår at hente hvalpen for egen regning, for at få den vurderet af vores dyrlæge. Jeg tilbyder også, at hvis ikke hvalpen kan få et godt hundeliv, husk den er kun 7 1/2 måned, så vil køber selvfølgelig få en anden hvalp, når vi igen har hvalpe. For os er det helt forkert at tænke på at operere en hvalp, som endnu ikke er færdig udvokset, når der på ingen måde er tale om liv eller død. - Det skriver jeg til køber, og får en mail tilbage hvor køber godt kan forstå vores bekymring, men køber skriver, at de hverken skal have penge tilbage eller erstatning, så vi føler os sat ud af spillet, familien har jo købt deres hvalp, og når vi ikke skal medvirke med betaling eller erstatning, har vi jo ikke noget at skulle have sagt, hvalpen er deres.

Den 27 marts 2009 modtager jeg så et anbefalet brev fra køber, som nu forlanger 7500 kr. Vi er mere end forbavsede, og efter i nogen dage at have tænkt over det, tilbyder vi køber 3000 kr. Køber vil ikke modtage det tilbud, men vil mindst have 5000 kr, som skal betales inden for 1 uge, ellers vil køber indbringe sagen for DKK's klagenævn.

Det i møde ser vi med ro, da vi ikke på noget tidspunkt har nægtet at ville medvirke i denne sag, køber har jo selv skrevet og frabedt sig vores indblanding, og i den grad frataget os alle vore rettigheder tror vi.

Som tidligere  skrevet er det her en meget lille kennel, som måske aldrig havde købt kennelnavn, hvis det ikke var et krav fra DKK, at når man har 3 kuld hvalpe på 5 år, så skal man som medlem af DKK købe et kennelnavn, - en nem måde at tjene penge på, og samtidig binde hænderne omme på ryggen af opdrætterne, for du skal nemlig være medlem af DKK, så længe du har et kennelnavn der er registreret i FCI. -  Det var en lille side bemærkning, nu tilbage på sporet.

Det vi vil med at lægge denne sag ud på vores hjemmeside er naturligvis at prøve på at finde et svar. Vi håber, at nogen med forstand på Køber /Sælger forhold kan give os et svar på: Hvor er sælgers rettigheder, eller har sælger slet ingen rettigheder ???????

Naturligvis skal køber behandles ordentlig ingen tvivl om det, men hvad med opdrætter altså sælger ? ? ?

Vi har netop gjort alt hvad vi kunne for at sundhed skulle være i top, både mor og (far, som bor i Sverige) er undersøgt for Patella og begge fundet fri, og desuden er mor og far til vores tæve, altså mormor og morfar til hvalpen også undersøgt og fundet fri, alt det er naturligvis dokumenteret og sendt med til klagenævnet, men har altså ingen betydning haft. Om denne hvalp har haft Patella Luxation, eller om den har beskadiget sit ledbånd under legen med den ældre hund kommer der jo aldrig et svar på, for hvalpen er opereret, og ting kan jo ikke gøres om, så det må stå hen i det uvisse.

Vi valgte frem for bare at betale, hvilket havde været betydelig nemmere, at få prøvet denne sag ved klagenævnet, fordi vi mener den handler om en vare, som køber mener ene at have ret til at bestemme over og reparerer på, men samtidig med vil køber beholde sin garanti, uden vi som sælger overhovedet har nogen rettigheder, - altså ud over at betale hvad køber forlanger.

Desværre mener klagenævnet at det faktisk forholder sig sådan, for i følge klagenævnet har vi altså ikke nogen rettigheder, trods det vi har overholdt DKKs etiske anbefalinger til fulde. Til gengæld er køber ret grov i sin anklage, vi har i følge køber ingen ret til at vide noget om hvalpens behandling, eller i hvad grad Patella der er opereret for, langt mindre hente hvalpen til undersøgelse hos anden dyrlæge o.s.v.

Heller ikke hvalpe prisen kan vi blive enige om, og desværre er den ikke skrevet ned, og køber har betalt med rede penge, så den kan vi heller aldrig blive enige om, men også her tager klagenævnet købers ord for mest troværdige og sætter erstatningen efter den.

Jeg håber inderligt, at en eller anden som læser dette i kraft af sin uddannelse kan give mig det rigtige svar. Er det virkeligt rigtigt, at man som sælger ingen rettigheder har, eller er det fordi sælger hedder Rit Frydkjær hun ingen rettigheder har ??

Jeg forholder mig jo kritisk til DKK's bestyrelse, når bestyrelses medlemmer, dommere, racerepræsentant og specialklubs formand den ene gang efter den anden har overtrådt de etiske anbefalinger, om  anbefalinger er OK handler det her ikke, men folk med tillidsposter i DKK må i følge min opfattelse overholde disse etiske anbefalinger, og det sker langt fra altid.

Så efter et ganske langt hundeliv i loyalitet med DKK er jeg nu udbrændt og dødtræt af at være magtesløs i min ubærlige kamp for, at få opfyldt mit fundamentale og alt gennemtrængende ønske for ordentlige forhold for vore hunde, og for de mennesker som ikke bare lader sig styre af DKK's enevælde. DKK's bestyrelse har tilsyneladende så svært ved at rumme, at der er nogen, der mener noget andet, så man har behov for straks at banke ikke tilpassede medlemmer på plads.

I dag er det ikke ualmindeligt på DKK's udstillinger, at møde dommere til bedømmelserne som absolut ikke kan de racer de skal dømme, og det kan mange gange ses på deres til tider uforståelige måde at dømme på. Angste hunde med slæbende haler kan sagtens være BIR hunde. Det lyder snart fra mange racer, at man som udstiller har måtte finde sig i ubehagelige og sure dommere.

Det er vist kun ganske få udstiller der klager, da klageren skal klage til udstillingsudvalget på dagen, og det kan være ganske svært at bevise, at en dommer trækker ens hund unødig mange gange i halen, når der ikke findes en video optagelse af forløbet, også er der jo lige det med de 500 kr. som skal følge klagen. Jeg tror, at de fleste udstiller er ganske godt klar over, at der nok ikke er stor sandsynlighed for at få medhold.   

Desværre er DKK ikke en hobbyforening mere, der er hos DKK de senere år sket et mærkbart fald i niveauet på alle områder. Al service er borte, og der er lagt gebyr og straffe gebyr på næsten alt, så det eneste medlemmerne efterhånden bruger DKK til, er når de skal indbetale penge, og altså ikke kan slippe for kontakten. Muligheden for os medlemmer til at komme i mail eller telefon kontakt med formand eller direktør findes ikke, de har nemlig ikke for medlemmerne en tilgængelig mail eller telefon.

En sjov historie kommer her. I efteråret havde vi et kuld hvalpe, som vi havde brugt udenlandsk han til, så i følge DKK skulle der betales 260 kr. i gebyr, eller om man vil straffe gebyret for brug af udenlandsk han, vi betalte naturligvis pengene. Da hvalpene var registreret, fik jeg så en check fra DKK på 260 kr. som jeg skulle have indbetalt for meget. Er reglerne så indviklede så selv medarbejderne ikke kan finde ud af dem ?

Den sidste uheldige oplevelse med DKK er i forbindelsen med den omtalte klagesag, da vi modtog afgørelsen i sagen, modtog vi i sammen brev et forkert papir med avlsforbud på en helt anden hund af anden race, vi var målløse, men som de plejer at sige i DKK er det jo menneskeligt at fejle, så vi afventede et udspil fra DKK, det kom så allerede dagen efter i form af en mail med stor beklagelse af fejlen, og besked om, at vedkommende allerede havde rettet op på sin fejl ved samme dag, at have afsendt de rette papirer og en konvolut, således at jeg kunne returnere det forkerte papir.

Her snart en måned efter har jeg endnu ikke modtaget noget fra denne medarbejder, så vi har altså stadig et papir liggende som absolut ikke kommer os ved, - Det er ikke i orden, og slet ikke godt nok.

Som slut bemærkning er der kun at skrive. Svend og jeg er stolte af vores opdræt, og af de fantastiske mennesker som har en af vore hunde. Vi holder utrolig meget af livet i hundeverden, og har gennem årene fået mange venner rundt om i Europe. Hundene er blevet en livstil, og jeg vil fortsat være ambassadør for hundene. 

11/08-09
I år havde vi valgt at holde en god lang sommerferie sammen med vores søn, svigerdatter, barnebarn og naturligvis vores 4 små hundepiger.

Vi havde planlagt en camping tur med telte til Østrig området Tyrol m.m., derfra over Grossglockner og videre mod Italien området Dolomitterne. Bjergkæden Dolomitterne er blandt de smukkeste i verden vil jeg mene, en meget smuk oplevelse, ganske anderledes end Alperne, som jeg holder så meget af. - Turen gik videre tværs over Italien og fra Italien gennem Mont Blanctunnelen til Frankrig, området omkring Chamonix og Annecy, som begge er helt fantastiske byer. Derfra gik det så igen nord på, altså lig med hjemad.

Da turen startede var vores bil en Renault Trafic, så der var god plads til både os og hundene. Vores bil havde naturligvis været til ferie tjek, da det var planen at kører meget i bjergene, vi holder alle af aktiv ferie. Svend og vores søn cykler i bjergene og ellers bliver der vandret meget. Jeg er jo desværre dårlig gående kan ikke gå ret langt, så jeg  bliver på pladsen, hvor vi har parkeret sammen med hundene, her nyder jeg så den dejlige natur, og mine dejlige hunde blive beundret af rigtig mange mennesker.

Tilbage til det tidligere omtalte ferie tjek, for det kunne vi såmænd godt have sparet, - men vi troede jo, at et ferie tjek var vores sikkerhed for, at bilen var i orden. - Men ak og ve vi skulle blive klogere, for vi nåede kun lige syd for Kassel, så lød vores bilen pludselig ganske mærkelig, og jeg kunne ikke sætte den i gear, så vi måtte holde ind, fik ringet til Falck som hurtigt fik arrangeret, at en samarbejdspartner i Tyskland fik vores bil bugseret til et værksted. Her viste det sig at gearkassen var helt kaput. - En forfærdelig dag ventede os, for en masse ting skulle på plads inden vi gennem SOS international fik en låne bil, så ferie kunne tage sin begyndelse, godt nok et par dage senere end beregnet.

Vores låne bil var den største som kunne skaffes, en fin bil men noget mindre end vores egen Renault, så der blev læs på, vi var jo stadigvæk 2 voksne 1 barn og 4 små hunde og al bagagen. Trods den meget knebne plads havde vi på ingen tidspunkt vrøvl med hundene, - fantastisk for vi oplevede al slags vejr på denne her ferie lige fra en enkelt dag med sne, til meget stærk blæst, naturligvis tordenvejr, vi var jo i bjergene, og nærmest skybrud, til igen de dejligste dage med sol og op til 36 grader, så nogle dage var det meget varmt, men der var heldigvis klima anlæg i vores låne bil, så selv om hundene måtte ligge tæt, gik det fint.  

På hele turen oplevede vi kun 1 campingplads, hvor der ikke måtte være hunde, ellers var de mere end velkomne, nogle steder skulle vi slet ikke betale for dem, - de var så søde, andre steder betalte vi kun for to, selv om vi hver gang indskrev 4, - for de var jo små, men et var fælles, beundret blev de overalt.        

De lange vandreture kan jeg som tidligere nævnt desværre ikke klare mere, men en lille tur i naturen eller et besøg i byer som Chamonix og Annecy begge meget charmerende byer klarede jeg.

Chamonix ligger på solbeskinnede bjergskråninger for foden af Mont Blanc, der er altid mange turister, så det er næsten umulig at finde en p plads i centrum, men så blev jeg og hundene sat af inde i byen, og her  sidder vi så og nyde de lokkende bjergtinder, som øjet hele tiden fanges af, og venter til den øvrige familie kommer gående fra en p plads i udkanten af byen. Når så de andre kommer, kan vi sammen nyde Chamonix og de dejlige pandekager som sælges over alt, -  på fortovs cafeer var hundene i øvrigt også meget velkomne.

Byen Annecy samler sig om kanalerne med de blomstersmykkede broer, her vrimler det med kunstnere der maler og tegner og selv om byen myldre med gæster er stemningen ikke hektisk, og der er altid et hjørne, hvor man kan sidde og nyde mylderet. 

Familien vandede både op til La Mer de Glace og ned igen, også vores 10 årige barnebarn, der er meget smukt ved gletcheren. Hundene og jeg tog som de fleste andre turister med tandhjulsbanen til Mer de Glace,  turen op tager ca. 20 minutter, vognene i den her tandhjulsbane er så høje, at selv Japanese pigerne ikke selv kan hoppe ind, så her er det godt med velopdragne hunde, for jeg måtte løfte hver hund ind og sige vent til vi alle var inde, og pænt stod de lige indenfor og ventede til jeg var kommet ind. På turen op var der så mange mennesker med, at der slet ikke var siddeplads til alle, så hundene og jeg fik en stå plads, men trods alle de mange mennesker og andre hunde lagde de alle 4 sig ned ved mine føder til vi skulle af, til vores held blev der åbnet i den side hvor vi stod, så vi kom først af og kunne nu gå rundt og nyde den dejlige bjergluft, hvile os på en bænk, og igen som så mange gange før blev hundene turisternes foto objekter. Efter ca. 2 timers vandring og 1800 højdemeter senere kom så min vandrende familie, og vi hyggede os med frokosten, som de havde i rygsækken, inden de så gik ned til gletcher hulen, og hundene og jeg tog tandhjulsbanen ned igen.

I Østrig var hundene med ude at spise, og igen var de bare meget velkomne, og sådan kunne jeg blive ved.

Det jeg egentlig gerne vil opnå med at fortælle om denne her ferie er jo at slå fast, hvor vigtigt det er med velopdragne hunde, hvad enten det er store eller små hunde, for ved hundene hvordan de skal opføre sig, så kan de komme med alle vegne uden problemer.     

02/03-09
Efter i nogle dage at have tænkt rigtig mange tanker omkring den udsendelsen jeg så på TV2 Dags Dato der omhandlede racehundenes elendige helbred, og det var bestemt ikke rare ting der kom frem, er jeg nu nået frem til den konklusion, at mange flere end opdrætterne må komme ind i kampen om racehundenes sundhed og tage ansvar. Her tænker jeg på kennel klubberne rundt om i verdenen, dyrlæger den almindelige hundeejer og ikke mindst vore udstillingsdommere. Jeg tænker, at det er for let kun at pege på opdrætterne som skurkene til disse problemer med racehunde avl, det er for mig en meget mere kompleks sag. Jeg sidder tilbage med den fornemmelse, at der er mange flere skyldige, det er ikke kun opdrætterne, som udsendelsen meget tillagde hele ulykken for racehundenes elendige helbred.

Umiddelbart skulle alle de her nævnte grupper da ønske sunde racehunde, men hvor er det så det går galt ?

Jeg ser desværre penge som et meget stort problem i denne debat, det hele handler om penge mange penge, og desværre er nogle mennesker parate til at gøre hvad som helst for disse, og derved når jeg frem til problematikken.

Lad mig starte med opdrætterne for selvfølgelig bærer de et meget stort ansvar.

Naturligvis er det ganske forfærdeligt, at der som det blev vist i udsendelsen, findes opdrættere som uden skrupler eksempelvis avler hunde i en bestemt race med hoveder så små, at der ikke var plads til hjernen med resultatet af frygtelige smerter for hunden. Men allerede her finder jeg de næste medskyldige nemlig dyrlægerne, som naturligvis må indberette disse frygtelige skavanker til kennel klubberne, så kennel klubberne verden over kan nedlægge avlsforbud, når det er bevist gennem forskning, at sådan lidelse opstår af ensidig avlen. Desværre er kennel klubberne ikke så meget for at medvirke til at registrere, hvis der er syge hunde fra deres opdrættere, og dermed få stoppet eller i hvert fald observeret disse forældredyr og kuldsøskende, hvorfor mon det er sådan? Det er i hvert fald ikke altid på grund af uvidenhed det ikke sker.

Altså, kennel klubberne er så de næste medskyldige, men også her handler det om penge. Opdrætterne som stambogsfører hvalpe i kennel klubberne er kunder i butikken, og disse kunder er man åbenbart ikke meget for at sende ud af butikken. Hos dyrlægerne er opdrætterne på lige fod med hundeejerne også kunder i butikken, så måske er det grunden til at disse frygtelige lidelser ikke bliver indberettet.

Jeg må jo nok indrømme, at inden for mange af de selskabshunde racer som jeg har kendskab til er det sådan, at opdrættere selv har deres avlshanner gående på kennelen, og ofte er det hanner de selv har opdrættet og ikke dyre hjemkøbte avlshanner med nye blodlinier, og derved er jeg så fremme ved det meget nært beslægtede opdræt med megen sygdom som følge. Selv er jeg ikke for indavl eller for nært beslægtet linjeavl, - dog er jeg vidende om opdrættere som gennem dygtighed, kritisk udvælgelse af dyr er nået ganske langt med denne metode. Der hvor jeg ser det så går galt er, når de ikke så skarpe og absolut useriøse opdrætter tror, at det er sådan hunedeavl forgår, de useriøse avler altså løs ude omtanke for udfaldet af deres handling, de hører bare kasseapparatet klinge.

Som jeg allerede har nævnt, mener jeg også kennel klubberne må tage deres del af ansvaret, for det hjælper ikke noget, at vi som her i  Danmark har nogle etiske anbefalinger angående indavlskoefficient, matadoravls grænse m.m., som blot lystigt overtrædes uden nogen form for konsekvens. Her er det, som så mange andre steder i tilværelsen bedre med få men enkelte regler, som ikke kan fraviges uden en eller anden form for konsekvens. Kennel klubben er her i Danmark den stambogsførende organisation, så jeg ser ingen undskyldning for undladt handling i forhold til de opdrætter, som ikke selv kan finde ud af at holde sig på rette vej. Igen dukker pengene op i mine tanker, er disse useriøse opdrætter for gode kunder i forretningen DKK ? Jeg er helt med på, at nogle af disse useriøse opdrætter vil melde sig ud af kennel klubberne, hvis de vil møde modstand herfra.  Her tænker jeg så, om det ikke er bedre i en periode at medlems tallet falder, men at kvaliteten af opdræt af sunde racehunde stiger ?

I følge udsendelsen var hundeudstilling også medvirkende til den skræmmende ensidige avls udvikling, og her er det så dommerne må tage deres del af ansvaret, for de ved udmærket, at den hund de lader vinde om søndagen ofte er den der bliver brugt i avlen, og netop derfor må den enkelte dommer også tage sin dommer gerning meget alvorlig, og naturligvis bortdømme grove fejl, hvad enten det er af mental eller fysisk karakter. Desværre er det langt fra sådan, der sker alt for mange kammeratskabs bedømmelser, og det er i hvert fald ikke et fremskridt for racehundenes sundhed. En god dommer må naturligvis formå at pille de for ekstreme dyr ud, eksempelvis hunde der ikke kan få luft efter ganske lidt bevægelse, meget grove tandfejl eller hvad det nu måtte være der kan iagttages af  fejl. Naturligvis må en hund gerne være smuk, den spiser jo det samme som den mindre pæne af slagsen, men dens udseende må og skal selvfølgelig være en del af en hel hund, hvor temperament, kynologi og sundhed går op i en højere enhed.

Nu er jeg så fremme ved den enkelte hunde ejer, og hvordan han /hun dog kan have et ansvar? En hundeejer er naturligvis uforskyldt i starten, da vedkommende ikke bevidst køber en syg hund, men i dag hvor næsten alle kæledyr er sygeforsikret, mener jeg at mange hundes lidelser får et alt for langt forløb. Det er naturligvis i orden at forsøge med en operation eller et behandlingsforløb over en fastsat tid, men udebliver det forventede resultat, og der er tale om stærkt ubehag for hundens livskvalitet, må man lade det dyr få fred, i stedet for at forsætte med operation på operation, eller hvis det eksempelvis er epileptiske anfald med stærke kramper op til flere gange daglig. Her er det jeg må spørge hundeejerne, om et sådan hundeliv er for hundens eller ejerens skyld ?

Enhver der kender mig ved, at jeg aldrig ville betænke mig med behandling af mine hunde, hvis det var på hundens præmisser og resultatet ville blive et hundeliv med livskvalitet. Altså en hund kan leve et godt og langt liv med forskellige lettere sygdomme og skal naturligvis ikke aflives, men dog registreres i kennel klubben, hvis det er arvelig betinget. Der hvor der holdes liv i hunde, der har disse medfødte store skavanker går det galt, og her har dyrlægerne et meget stort ansvar.  Det er naturligvis både forfærdeligt og foragteligt, at nogle opdrættere avler videre på dyr de ved nedarver sygdomme der udsætter hunden for helt forfærdelig smerte og lidelse, og ikke mindst dens ejer for en følelsesmæssig smerte, da jo netop denne hund ofte er familiens et og alt.

Jeg forstår at dyrlæger også skal tjene penge. Men jeg mener, at også dyrlægerne må ind i kampen om de usunde racehunde, og ikke kun fra side linien råbe op om de forfærdelige opdrætteres useriøsitet. Dyrlægerne har i mange tilfælde opdrætterne fra kennel klubberne  som kunder i deres butik, for stort set alle opdrætter får sundheds tjekket deres hvalpe inden de bliver afleveret til de nye ejere, så det må kunne lade sig gøre, at indberette til kennel klubberne, hvis man som dyrlæge støder på arvelige sygdomme, men problemet er måske, at hvis dyrlægen påtaler disse arvefejl til en opdrætter, ja så forsvinder opdrætteren altså kunden ud af butikken. Det må være helt klart, at den risici må dyrlægerne alligevel påtage sig, så vi også fremover kan have sunde og raske racehunde. I forhold til den enkelte hundeejer må dyrlægerne også her vise deres professionalisme og afslå, altså nægte gentagelse på gentagelse af operation uden nævneværdig bedring, en disposition af gentagende operation lugter af penge, og ikke af den enkelte hunds livskvalitet.

Jeg ønsker og håber at nogle af vore dygtige og fantastisk dejlige dyrlæger, som der heldigvis findes mange af også ville stå frem, og fortælle om alle de sunde og raske racehunde de ser og møder i deres klinikker til ganske almindelige sundheds tjek, vaccinationer eller efter en hvalpefødsel. Jeg mener, at alle disse dygtige seriøse opdrætter som føler stort ansvar for netop den race de holder af, har brug for netop den opbakning. Disse opdrætter ønsker om nogen de useriøse opdrætter langt væk fra kennel klubberne. De useriøse er dem, der kan finde på at avle på raske dyr, som de godt ved kan give arvelige sygdom til deres afkom.

Det er også  nødvendigt at kennel klubberne tage fat, de har ganske nemt ved at finde de useriøse opdrættere vil jeg mene. Disse useriøse opdrætter kan da ikke være det helt store tab for kennel klubben, hvis det altså ikke er for pengene skyld, for mig at se ødelægger de jo bare racehundene.

Alle opdrætter kan selv med den absolut bedste intention komme til at opdrætte en syg hund, for det at opdrætte racehunde er en meget vanskelig verden at bevæge sig inden for.

Mine tanker er altså, at mange frem over må arbejde sammen for at bevare vore heldigvis til de fleste tider sunde racehunde.

30/10-08
Jeg har netop modtaget mine numre til udstillingen i Herning, men igen er der dommerændring for mine racer. For Pekingeser racen er det 2 gang inden for de 3 sidste udstillinger DKK har afholdt. Det må siges, ikke at være tilfreds stillende, og når jeg som her kan se, at på begge de her omtalte udstillinger, dømmer de først annoncerede dommere, bare ikke mine racer, ja så er det slet ikke OK at DKK beholder 50% af mit anmeldelsesgebyr.

Jeg forstår at der kun kan gives 50% tilbage af anmeldelsesgebyret, hvis dommeren pludselig bliver syg, - ingen kan gøre for det, så i den situation må DKK og udstilleren dele udgiften. Men at DKK fordi der bliver disponeret forkert, altså anmeldt flere hunde end beregnet, så bare tillader sig at beholde 50% af udstillerens penge forstår jeg ikke. Når DKK i de her omtalte situationer "bare" kan sætte en ganske anden dommer til at dømme racen, (som her en dommer jeg aldrig nogen sinde kunne finde på at udstille for), ja så er det ganske urimeligt at jeg som udstiller, der straks efter modtagelsen af numrene framelder og sender disse retur til DKK med besked om, at det er på grund af dommerændring, så ser jeg ikke nogen grund til at hele mit indbetalt beløb ikke refunderes til mig. Det er jo ikke mig som udstiller der har lavet en fejl, jeg har i god tro anmeldt til udstillingen for en anden dommer.

Jeg har været medlem uden afbrydelse af Dansk Kennel Klub i rigtig mange år, ja helt nøjagtig fra jeg købte min første hund, og det ligger 33 år tilbage.

I de senere år må jeg nok indrømme, at jeg oftere og oftere har tænkt, at DKK efterhånden er en oplevelse på mange plan.

Trist så pengefikserede DKK er blevet, alt koster ekstra penge.

For at nævne nogle enkelte ekstra betalinger så er der for eksempel Oprettelsesgebyr ved brug af udenlandsk hund på 250 kr. I en tid med så meget snak om matador avl må jeg undres, og her er det så jeg tænker, hvorfor skal vi som gerne vil tilfører vore racer nyt blod, og som desuden allerede har haft mange udgift ekstra, nemlig til rabiesvaccination, blodprøvetagning og analyse, hunde pas, og måske alt efter hvor man nu vil rejse hen, endnu en tur forbi dyrlægen til et sundhedstjek og en ormepille, hvis turen skal gå til Norge eller Sverige. Dertil kommer så selve udgiften til parringen, og så er der naturligvis rejse udgifterne.

Alle disse udgifter har den opdrætter jo ikke, som vælger at bruge en af sine egne hanner til parringen, som jo langt fra altid er dyrekøbte hanner kennelen har investeret i, men ofte eget opdræt man har beholdt. Jeg ser altså ikke hvorfor der skal "straffes" med ekstra betaling. Vi der vælger at rejse for at få vores tæver parret udenlands, skal selv sørge for at alle papirer er i orden,  nøjagtig som hvis det var en dansk hund der skulle bruges i avlen for første gang, og ingen vil vel benægte, at det er både dyrt og mere besværligt med rejse og ophold i udlandet.

Så er der påførsel af titler på 75 kr. pr. titel. Her har vi udstiller jo allerede betalt til det pågældende land hvor Champion titlen er opnået, mange gange i form af et diplom som udstilleren så tager kopi af som bevis for opnået resultat, og det sendes så til DKK, det eneste der i DKK skal ske er at registrerer den pågældende titel, men det koster altså 75 kr.

Så undres jeg over at der er pris forskel i måden man tilmelder til udstillinger på. - web tilmeldinger er 30 kr. billigere per hund end manuel tilmeldinger betalt ved fremsendelse af check. - Nu er det jo trods alt ikke alle der har  mulighed for at benytte en computer, så hvorfor denne pris forskel ?

Og en klage mulighed har vi sørme også som udstiller, hvis vi oplever noget vi ikke er tilfredse med, men vi skal lige huske, at det koster 500 kr. at være utilfreds, og de penge skal vedlægges klagen. Det fraholder nok ganske mange fra det forehavende, ganske vist får man sine penge igen hvis det skulle vise sig at man fik ret i sin klage, men sandsynligheden herfor er nok ikke ret stor. Gad vide om det egentlig er helt i orden at indføre en sådan regel i en hobby forening, og hvem mon har fundet på den?    

Og så er det desværre blevet mulig, at der kan ske overførsel af hunde fra andre stambogsførende organisationer. Det vil sige, at hunde med en "forkert stambog" nu mod betaling naturligvis, kan bytte den oprindelige stambog til en DKK stambog, dog uden aner og med avlsforbud, men fortvivl ikke, avlsforbudet kan nemlig ophæves, når hunden har opnået minimum Good på en DKK anerkendt udstilling, og er godkendt på et avlsgodkendelses arrangement,- ja så ophæves det avlsforbud nemlig. Har hunden ikke DKK aner, så får den en blank stamtavle, - - - - - Tænk! der er folk der hos DKK opdrættere på den måde  kan købe en hvalp med blank stamtavle.

For mig må en hund der er købt stambogsført i en anden organisation altid blive der, så når det her beskrevne kan lade sig gøre handler det udelukkende om penge i DKKs kasse.

Så kan man undres og spørge sig selv, ligesom folk fra andre lande gør, hvorfor er det lige at vi allerede skal registrere, og naturligvis betale for vore hvalpe inden hvalpene er 3 uger. Overskrides denne frist betales strafgebyr på 600 kr.  

Hundefabrikker er jo også gode kunder i butikken DKK, men til stor skade for de enkelte racer hvor disse producenter findes. Tænk bare i  racen Japanese, som ikke ret mange, ud over de som har denne race kender, er der stambogsført 43 hvalpe fra en enkelt kennel her i 2008. Jeg mener som jeg tidligere har skrevet, at disse producenter har legal handel med hunde, og forstår ikke hvad det er der gør, at DKK ikke stopper disse producenter, kan det mon også handle om penge?

Og jeg kunne blive ved og ved, der findes ingen service ydelser hos DKK, alt koster penge. Hvorfor er Dansk Kennel Klub blevet en sådan pengefikseret organisation, bruges pengene forkert? måske til for dyre hoteller, mad m.m. Jeg føler i hvert fald ikke, at det mere er medlemmernes forening, men ofte at vi medlemmer bare er til besvær, helst skal vi tie stille og betale uden vrøvl, ellers skal vi nok få en løftet pegefinger fra formanden.

Det er fint at DKK arrangere 2 medlemsmøder, et i Jylland og et på Sjælland, problemet er bare, at programmet er så stramt, at der kun er afsat ganske kort tid til dialog med medlemmerne, hvorfor er DKK så lidt for at møde medlemmerne ? 

                                                                                                                                                                          
04 August 2006  
Jeg har egentlig vældig meget lyst til igen at skrive et læserbrev til Dansk Kennl Klubs medlemsblad Hunden, men erfaringen siger mig, at det kan jeg ligeså godt lade være med, når emnet som her  bliver for ømtåleligt. Jeg er meget enig i debatten om de alt for unge tæver, der bliver brugt i avlen, desværre er det ikke kun nye opdrættere men så sandelig også opdrættere som har været med i ganske mange år, og som både har tillidsposter i klubben og er dommere for vore racer, men  disse tillidshverv er åbenbart ingen hindring for at avle på alt for unge tæver. -  Hvem mon det er der skal overholde de etiske regler?

Jeg ser på DKKs Hundeweb.dk at i racen Mops er der parret en tæve på 10 måneder endda med sin egen far, denne ”hvalp” har fået 4 hvalpe inden den selv var 1 år. Er det  moralsk avlsarbejde må jeg spørge? Jeg ser desværre ikke denne parring som et ”uheld”, for samme opdrætter parrer ofte meget unge tæver blandt andet to kuld søskende, som er parret da de var henholdsvis 11 og 13 måneder  med den samme han, - Hvor er seriøsiteten henne? En anden tæve har fået 3 hvalpe da hun var knap 16 måneder, og igen 3 hvalpe da hun var 2 år gammel, altså parret i to på hinanden følgende  løbetider.

Det er da ganske klart, at der ikke ønskes avlskrav på minimum en anden præmier på udstilling fra disse hvalpeproducenter, for så ville disse ganske unge tæver næppe kunne indgå så tidligt i avlen. Bemærkelsesværdig er det nemlig af ingen af disse tæver nogen sinde har sat deres poter på en udstilling. 

I 1998 skrev jeg i KSS medlemsblad,  om de gode og dygtige opdrættere som fandtes i DKK, den gang var jeg mod avlsrestriktioner, - egentlig er jeg stadigvæk principielt imod avlsrestriktioner, jeg tror nemlig ikke på højere moral på grund af avlsrestriktioner, så som avls godkendelse med en anden præmie, for mig er kravet til en anden præmie ikke i sig selv nogen garanti for sundt opdræt. Naturligvis kan jeg godt se, at kynologisk må hundene så i hvert fald opfylde mindstekravet, men for mig handler det om ansvarlighed over for vores racer, og her burde det være hver enkelt opdrætter der tog ansvar for sit opdræt, men I dag hvor der  blandt DKKs opdrættere findes disse uansvarlige opdrættere, der ikke selv kan finde deres eget  ansvarlige og seriøse stå sted  men blot ”avler løs” på alt for unge tæver, -  ja jeg kan vist godt kalde tæver på 10, 11 og 13 måneder for store hvalpe, og  med han hvalpe som heller dårlig nok er voksne endnu, ja så må denne anden præmie eller et andet krav  nødvendigvis indføres, for at  bremse disse begærlige mennesker som absolut ingen moral selv har over for vore racer. Jeg har altid ment, at disse unge tæver hverken fysisk eller psykisk var modne til så tidligt at indgå i avlen, men da jeg læste, at det nu er beviselig at disse unge tæver slet ikke er i stand til at præge hvalpene var det meget skræmmende at dette foregår i DKK. - Men tror du disse hvalpeproducenter af denne grund bliver stoppet? - Nej da de fortsætter ufortrødent deres liberale erhverv.

Jeg har naturligvis både læst og hørt  DKKs formand  og DKKs direktør udtale sig både på TV og på skrift i vores medlemsblad om hundehandlere i de tidligere Østblok lande. Jeg synes stadigvæk det er vældig dobbeltmoralsk af dem, når der her i landet foregår handel med hunde fra vore egne opdrættere i DKK,  som er ganske uacceptable og kritisable, og det må det være, når de her unge tæver som endnu bare er store hvalpe selv får hvalpe for at holde produktionen i gang. 

Jeg er bestemt heller ikke tilhænger at import af alle disse hunde fra Polen , Ungarn og alle de andre lande, men jeg synes, det er for nemt som formand og direktør at ”råbe op” om alt det dårlige der foregår i de andre lande, - Er det mon for at fjerne fokus fra vore egne dårlige opdrættere? Jeg tror vi er mange der spændt venter på et udspil fra  DKK  i forhold til ovenfor nævnte danske forhold.

_________________________________________________________________________________________________

                                                                                                                                                                             15 Marts 06

I sidste nummer af HUNDEN har jeg, som det kan læses her på denne side skrevet et læserbrev, som DKKs formand svarer på, for mig er det svar jeg får ikke fyldestgørende, så det kan jeg naturligvis ikke være tilfreds med, derfor skrev jeg samme dag som jeg modtog HUNDEN  (9 februar 2006) nogle yderlige korte kommentarer som vedrører mit læserbrev og svaret fra DKKs formand, (disse kommentar kan naturligvis også læses her på denne side.)

På trods af overholdelse af deadline for indsendelse af læserbrev kunne jeg i går da jeg modtog det nye nummer af HUNDEN konstatere, at mit indlæg alligevel var blevet valgt fra, det gjorde mig noget frustreret, hvordan kan det ske? Jeg har sendt disse kommentar til redaktionen i rette tid, og yderligere pr. telefon  kontrolleret at mit indlæg er modtaget på redaktionen.. Naturligvis har jeg forsøgt at få en forklaring fra redaktionen, men i går var der desværre ikke nogen tilstede som kunne svare på mit spørgsmål, vedkommende som ”vidste noget om dette” skulle så ifølge aftale kontakte mig i dag, men jeg har intet hørt fra redaktionen, - det er ganske som jeg havde forventet.

Er det den måde, at DKK vil prøve at lukke munden på mig, som trods alt bare prøver at fastholde DKK i deres egne intentioner. Jeg  vil altså ikke nøjes med at læse alle de fine og pæne ord om alle hensigterne, som formanden den ene gang efter den anden skriver om i bladet. Jeg har fra mange  hundefolk hørt, at der også i  mange andre racer foregår grove overtrædelser af DKKs egne retningslinjer, så jeg mener, at der er rigtig mange steder hvor DKK  for at bruge Jørgen Hindse Madsens egen formulering, ”at holde orden i egne rækker” skal til at tage fat, også selv om det måtte blive ubehageligt, og der vil nok også ryger nogle af de, som mange mente, var seriøse og succesfulde.

_________________________________________________________________________________________________

For ganske kort tid siden modtog jeg det Svenske Racekompendium for Japanese Chin som er skrevet af  Sigun Carlson og Eva Bjärlund på opfordring af den Svenske specialklub for Japanese og godkendt af den Svenske Kennel Klub.

Både Svend og jeg har været meget glade for at læse og lære af det vi har læst, kompendiet er skrevet med en dyb og kærlig forståelse for netop denne lille speciale race der besidder så mange ganske unikke kendetegn, som desværre alt for mange glemmer. En japanese har så mange racedetaljer som kendetegner den, og som det er væsentligt at bevare. Lad os sammen, både opdrættere og dommere passe godt på denne lille race.

Skulle nogen få lyst til at købe dette kompendium så send mig en mail,  så jeg kan skrive hvordan det kan købes.

_________________________________________________________________________________________________

Indlæg bragt i Januar nr. af Dansk Kennel Klubs medlemsblad Hunden. 

Hvor går skillelinien fra seriøs opdrætter til handel med hunde ?

Hos en hundehandler kan der såmænd godt være både rent og pænt, men det ændrer ikke det faktum, at hundene her er varer som skal sælges med lavest mulige omkostninger. Næppe nogen tager sig af, om hvalpene er velfodrede og raske uden defekter eller om de er vant til mennesker.- Se så let var det at beskrive hundehandleren, men hvad med handel med hunde fra en DKK opdrætter der på 10 måneder fra slutningen af Novenber 2004 og til slutningen af september 2005 har haft 7 kuld  =  21 hvalpe på DKKs hvalpeliste i en race der absolut ikke er ret udbredt, om der er registreret endnu flere kuld end der har været på hvalpelisten vides jo ikke. -  Faderdyrene er i øvrigt bosiddende på kennelen, så der har altså ingen parringsudgift været. 

Jeg anker over antallet af kuld som den enkelte opdrætter kan have, og undre mig over at DKK accepterer, at der konstant er hvalpe hos den samme kennel ejer. - Er det seriøst opdræt ?

Jeg foretrækker absolut at lade den sunde fornuft og den almindelige ansvarsbevidsthed råde, men måske skal DKK frem med en løftet pegefinger, hvis der er enkelte af DKKs opdrættere, som ikke selv kan finde en fornuftig balance i forholde til de enkelte racers tarv og dermed racens livskvalitet.

Efter min helt personlige opfattelse må formålet med opdræt være efter bedste evne at forbedre sit avlsmateriale, så afkommet forsøges tilpasset racens standard endnu bedre end forældredyrene. Naturen er forunderlig, og der er naturligvis ingen garanti for, at hvalpene bliver bedre end forældredyrene, men det er vel stadig det mål, vi som opdrætter har i baghovedet, når vi udvælger avlsdyr.

Jeg mener, vi som opdrætter klart skal tænke på racen og dens ve og vel og absolut ikke på hvalpene som en indtjenings mulighed = altid hvalpe ”på lager”. I en race med få hunde er det endnu mere fatalt, da en sådan rovdrift meget hurtigt kan ødelægge en race fuldstændig.

Det her handler om tanken for alle de hunde der måtte leve hos en sådan producent, hvordan mon deres hundeliv er? Mon de får lykkepiller når de endelig skal ud fra kennelen? - For ingen kan overbevise mig om, at det er muligt at få socialiseret så mange hvalpe når der hele tiden kommer nye til, og hvis hvalpene virkelig er solgt når de er 8 uger, ja så må det vel siges, at være en rigtig god forretning med stor omsætning,- altså handel med hunde.

Hvorfor har DKK ikke overvejet at handle i en sådan situation som ovenfor beskrevet ?? – DKK har jo været bekendt med disse fakta, for alle disse kuld har været på hvalpelisten og samtlige hvalpe er jo også registreret i DKK.

Hører DKK måske også til dem der siger, at det er der andre der må tage sig af ???

For mig at se er det her i allerhøjeste grad et spørgsmål om etik og holdninger til hunde, og da DKK skal favne ”hundesagen” i videste forstand: Avlsarbejde, fysisk og mental sundhed samt alle de øvrige gode aktiviteter, ja så må der da gribes ind her. DKK kunne eksempelvis lave statistik over hvor mange hvalpe der bliver solgt / ejerskiftet af de registrerede hvalpe i de forskellige racer, og er der så en bestemt kennel, som i dette her eksempel, der på 10 måneder kan have 7 kuld med 21 hvalpe, ja så burde det nok også i DKK give stof til eftertanke.

Tænk bare hvis vi kunne komme derhen hvor DKK ville tager medansvar for de hunde, som registreres i DKK ved for eksempel at stoppe en stor producent der opdrætter alt for mange hvalpe i en ikke særlig efterspurgt race…..

    Venligst
Rit Frydkjær

_________________________________________________________________________________________________

Svar fra Jørgen Hindse Madsen Formand for Dansk Kennel Klub

Tak for dit indlæg, som jeg gerne vil kommentere. Allerførst vil jeg sige, at hvis hovedformålet med at opdrætte hunde er at tjene penge, så skal man nok finde en anden organisation end DKK. For så vil ens måde at gribe sit opdræt an på formodentlig jævnligt give anledning til konflikter med DKK, der generelt er den stambogsførende organisation her i landet, der stiller de største krav til både avlsdyr og opdrætter.

Som DKK-opdrætter bør ens hovedformål med opdrættet være at lave fysisk og mentalt sunde, racetypiske hunde, der lever længe.

Men når vi taler om avl og opdræt, skal vi passe på, at vi ikke kommer til at blande nogle ting sammen, som ikke har noget med hinanden at gøre.

Man kan godt forestille sig, at størstedelen af opdættet i en antalsmæssigt lille race foregår hos en enkelt opdrætter. Der findes også adskillige eksempler på, at et sådant enmands-opdræt har været af endog meget seriøs karakter, hvor opdrætteren har forstået at benytte ubeslægtede blodlinier, så indavl er blevet undgået, og alligevel har haft evnen til at etablere en ”linie” i sit opdræt af sunde og raske hunde.

Den situation har ind imellem givet sure miner hos andre, som har forsøgt sig som opdrættere inden for samme race, og som har haft svært ved at vinde fodfæste, fordi der i forvejen har været èn opdrætter, som – via mund til mund metoden – er bedst kendt af interesserede hvalpekøbere. Det tilkommer ikke DKK at blande sig i dét forhold.

Derimod nævner du to andre emner, som bør vies opmærksomhed. For det første er det helt rigtigt, at ingen opdrætter bør opdrætte flere hvalpe, end vedkommende kan klare at få præget og socialiseret på forsvarlig vis. 21 hvalpe på 10 måneder er ikke i sig selv et faretruende højt tal, hvis hvalpene i almindelighed har kunnet afsættes i 8-ugers alderen. Men du har ret i, at blot 3-4 hvalpe i 12-16 ugers alderen er et stort arbejde, fordi de – hver og en – har behov for at blive behandlet som ”enebørn” i mindst ½ time hver dag: De skal gøres renlige. De skal lære at være alene hjemme. De skal gå til hvalpemotivation, så de lærer at omgås fremmede hunde og mennesker. De skal ud at køre i bil og gå bytur osv.

Hvis en specialklub fornemmer, at en af racens opdrættere forsømmer den vigtige prægnings-og socialiseringsopgave over for sine hvalpe, så er DKK`s opfordring, at klubben i første omgang inviterer opdrætteren med til et bestyrelsesmøde og tager en snak med vedkommende. Specialklubberne modtager hvert kvartal kuldoversigter fra DKK, så de har mulighed for at følge udviklingen i racen. Hvis en snak med den pågældende ikke hjælper, kan klubben henvende sig til DKK, som jo bl.a. har sit korps af kennelkonsulenter, der sammen med opdrætteren kan lægge en plan for, hvordan hundeholdet skal bedrives.

Du peger også på det forhold, at opdrætteren har benyttet egne hanhunde til de foretagne parringer. Igen må DKK sige: Det er der ikke automatisk noget galt med. Men det forudsætter naturligvis, at der ikke bare ukritisk benyttes hunde, der er for tæt beslægtede, ligesom det forudsætter, at de enkelte avlsdyr ikke anvendes så meget, at racens genetiske basis indsnævres. Som du ved fra efterårets debat i HUNDEN, har DKK stor fokus på netop dette område og griber ind over for opdrættere, der ”overudnytter” bestemte avlsdyr.

_________________________________________________________________________________________________

9 Februar 2006

Yderlige kommentar til mit læserbrev i sidste nummer af Hunden hvor formand Jørgen Hindse Madsen svare.

Jeg er ganske enig i at størstedelen af opdræt i en antalsmæssigt lille race kan foregå hos en enkelt opdrætter, og endog være meget seriøst, men så høre enigheden også op. Det med de sure miner vil jeg let og elegant undlade at kommentere, idet både vores formand og  jeg er bekendt med, at i netop denne race som der her er tale om, fra min side absolut ingen grund er til misundelse.

Mit indlæg handler om den stor produktion af hvalpe, som foregår på denne kennel, og som ganske ødelægger denne lille race. Siden jeg skrev mit indlæg er DKKs  nye hundeweb.dk åbnet, og til min store skræk kan jeg nu se, at det slet ikke var 21 hvalpe men i stedet 37 hvalpe + 9 hvalpe af en anden race. Igen må jeg spørger, hvem kan overkomme alt det arbejde der skal til, for at alle disse hvalpe skal få et ordentligt hundeliv ?

Om hvalpene er afsat i 8 ugers alderen kan DKK jo meget let konstatere, er de ejerskiftet ? 

Angående specialklubben så er det mig bekendt ikke tvang at skulle være medlem af denne, der kan være flere årsager til at man (jeg) har valgt denne fra, hvilket jeg ikke vil komme ind på her, men et er jo ganske sikkert, at alle disse folk som sidder i disse bestyrelser i specialklubberne jo også kun er mennesker, og nogen gange er det sværere at gribe ind, og i det her tilfælde eksempelvis give kuldoversigterne videre til  racerepræsentanterne med det samme. Denne kennel som her omtales har fra 2001 til 2005 (det er den tid kennelen har eksisteret) opdrættet 104 hvalpe i denne ret speciale race som jeg kender til, hvor mange i anden race ved jeg ikke, så jeg mener fortsat, uanset hvad Jørgen Hindse Madsen skriver af gode grunde, at DKK må og skal være medansvarlig, når få men uheldige medlemmer  ikke selv kan finde de rette forhold til racernes bedste. Jeg holder uendelig meget af hunde, og det er ene og alene dem jeg er ambassadør for i denne sag.

    Venligst
Rit Frydkjær

Tilbage